Endnu en lækkert opdateret gammel traver

Der er mange eksempler på serier, der i årevis har fastholdt sine læsere. Med tiden lærer du hovedpersonerne bedre og bedre og kende, og der er samtidig en tryghed i et velkendt univers, med velkendte figurer. Man vil bare gerne have mere af samme skuffe. Der er dog altid en fare for at serien løber tør for spændende ideer, og ender på automatpilot. Det blev tilfældet for Lucky Luke, der tabte voldsomt i kvalitet, da seriens forfatter Goscinny døde. Det forhindrede dog ikke tegner Morris i at lave omtrent 30 album efterfølgende. Det havde han ikke behøvet.


Lucky Luke har nu et fast nyt hold bag sig, og det har løftet serien. Sideløbende laves "ekstarordinære eventyr" med seksløberhelten, hvor forskellige serieskabere laver deres helt egen fortolkning. Igen er det Bonhomme, der har fået lov, og hans fantastiske tegninger (og farvelægning) er en øjefryd af dimensioner.


Lucky Luke finder ud af at han er eftersøgt for mord, og at der er sat en pris på hans hoved. Efter at have hjulpet en nødstedt kvægtransport, ledet af tre unge ærgærrige søstre, involveres Luke i rygter om en indianermassakre og et opgør med en revolvermand, der muligvis er hurtigere end ham selv.


titel: Wanted Lucky Luke
forfatter og tegner: Bonhomme
serie: Et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke
oversætter: Ole Steen Hansen
forlag: Cobolt

Kommentarer