Skamløs vandt Ping-prisen for Årets bedste internationale tegneserie
I juryens begrundelse står bl.a.: 'Bagieus vidunderlige streg bringer de ukuelige kvinder til live med vid og charme. Hendes miniportrætter giver på rekordtid en fornemmelse af, hvem de her mennesker var, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Man lukker Skamløs med en fornemmelse af at have fået 15 nye personlige helte. Derfor er den årets bedste internationale tegneserie på dansk.'
Skamløs fortæller 15 kvinders livshistorie. Nogen er verdenskendte, andre er endt under offentlighedens radar. Fælles for dem alle er, at de skildres i både sjove og alvorlige portrætter. Der hersker ingen tvivl om skaberens kærlighed og respekt for sine hovedpersoners liv og livsvalg, men samtidig er det hele gennemsyret af en skarp humor - både i tekst og i tegninger - der løfter værket fra tung biografi til medrivende lærerig underholdning.
Skrevet og tegnet af Pénélope Bagieu. Hun er fransk, nu bosat i New York, 37 år gammel, og har høstet kæmpesucces med sine tegneserier om kvinder. Både på blog og på papir.
Dette er første af to bind. Den originale franske udgivelse byder på 30 portrætter. Vi får halvdelen i første del af Skamløs. Bl.a. Joséphine Baker - den amerikanske artist, der forelskede sig i Frankrig, og undervejs blev et nationalikon. Tove Jansson, kvinden der skabte Mumitroldene, men som følte sig fanget i troldeland, og brød ud på smukkeste vis. Og Annette Kellerman, der opfandt badedragten, og samtidig søsatte en del af en frigørelse.
Men også Clémentine Delait, Leymah Gbowee og Las Mariposas. Henholdsvis skægget dame, socialarbejder, og rebelsøstre - dem, man måske ikke kender i forvejen. Dem man føler sig klogere på, efter læsning af Skamløs' portrætter. Og derefter undrende sig over ikke at have hørt om dem før.
Hvert portræt er på 4-6 sider. Tegningerne er for det meste fulgt af en beskrivende tekst, men der er også replikker hist og her. Alle livshistorierne efterfølges af et usædvanligt smukt farverigt dobbeltopslag, der understreger et nedslag i den portrætterede kvindes liv.
Skamløs bør læses af alle, der tør blive klogere. Respekten vokser, mens man er glimrende underholdt undervejs. Jeg ser frem til bind to.
titel: Skamløs - Rebelske kvinder der ændrede verden
forfatter og tegner: Pénélope Bagieu
forlag: Cobolt
Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 49mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer
Send en kommentar