Alene er en fransk serie, der for en håndfuld år siden udkom med tre bind på dansk. Det var en ufuldendt omgang, der stoppede midt i den fortsatte historie.
Men heldigvis rodes der nu bod på det, fordi seriens første fem albums, der sammen udgør første cyklus - eller sæson for de TV-serie-orienterede - nu er udsendt på samme tid. Og tak for det, for Alene er simpelthen fantastisk!
Serien følger fem børn - Ivan på 9, Leila på 12, Camilla på 8, Terry på 5 og Dodji på 10 - der en morgen vågner op til en verden, der er helt forladt. Væk er deres forældre, venner, naboer, skolekammerater. Hvad er der sket? - og det skal jeg naturligvis ikke afsløre her - men det er er en medrivende historie, med stærke karakterer, og en masse overraskelser. Hvert album har en del-slutning, men den overordnede historie fortsætter fra album til album.
Alene er skabt af Fabien Vehlmann, der er den nuværende forfatter på Splint & Co., og Bruno Gazzotti, der bl.a. har tegnet hovedparten af serien om Soda. Begge har tidligere vist, at de er i den absolutte top af deres metier, og i Alene går det hele op i en højere enhed: det er fabelagtigt tegnet. Plancherne stråler af energi og fremdrift, og den overraskende historie - der tilmed tager et par baske drejninger - indfanger uden problemer læseren.
I Frankrig er serien nået til nummer 11, og er efter sigende planlagt til at omfatte 18 albums. Jeg venter spændt på fortsættelsen.
TTT nr 49 - Alene
titel: Forsvundet / Knivkasteren / Hajens liga /
De røde dysser / I malstrømmens centrum
serie: Alene
forfatter: Fabien Vehlmann
tegner: Bruno Gazzotti
oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen
forlag: Forlaget Zoom
Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 82mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer
Send en kommentar