En af de bedste westerntegneserier, nogensinde, overhovedet

Westernserien Buddy Longway består af 20 albums. Hovedparten udkom for over 30 år siden.



Nu samles hele serien i 5 store samlebind, hvert indeholdende 4 af de gamle albums, samt et omfangsrigt baggrundsmateriale om seriens skabelse.

Det er en familiesaga, der centrerer sig omkring pelsjægeren Buddy Longway, der bor i vildmarken, og handler bl.a. om relationer mellem vestlige og indianske kulturer.



Tegneren Derib startede sin karriere som assistent hos smølfetegneren Peyo. De første par albums i Longway-serien bærer præg af en lidt nuttet, humoristisk tegnestil, men efterhånden bliver serien mere og mere realistisk tegnet. Deribs inspirerede layouts stak voldsomt ud i sin samtid, og serien adskiller sig fra de fleste andre serier ved at personerne ældes. Buddy bliver således både gift og får børn.

Buddy Longway - en af de bedste westerntegneserier, nogensinde, overhovedet.

TTT nr 52 - Buddy Longway
titel: Chinook for livet
forfatter og tegner: Derib
serie: Den samlede saga
oversætter: Jens Peder Agger
forlag: Cobolt

Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 67mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer