Overraskende plots i dynamisk nye krimiserie

Green Manor handler om en klub for gentlemen i 1800-tallets London, hvor medlemmerne diskuterer, analyserer og afdækker mordgåder.



Bl.a. om klubmedlemmet, der blev fundet død i et bornholmerur, og om inspektøren fra Scotland Yard, der må løse en mordgåde på alternativ vis. Historierne fortælles af en tidligere tjener i klubben, der er indlagt på psykiatrisk sygehus.



Serien er både spændende og veltegnet. Forfatteren er Fabien Vehlmann, der bl.a. er den nuværende forfatter på Splint & Co. Tegner Denis Bodart er ikke tidligere udsendt på dansk. Det er en række korte historier, der er skruet effektivt sammen, med overraskende plots og dynamiske dialoger. Tegningerne er udtryksfulde i sjældent set grad, og indrammes flot i de traditionelle layouts. Historierne bæres af en skæbnesvanger ironi, der giver historierne dybde.

Green Manor er en veludført krimitegneserie. Flere bind er på vej.

TTT nr 56 - Green Manor
titel: Snigmordere og gentlemen
forfatter: Fabian Vehlmann
tegner: Denis Bodart
serie: Green Manor
oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen
forlag: Forlaget Zoom

Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 72mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer