Hollandsk eventyrklassiker i fornem indpakning

Gammelpot er en hollandsk tegneserie, skrevet af Thom Roep og tegnet af Piet Wijn. Den består af 23 albums, oprindeligt udsendt fra 1977 til 2001. I disse år genudsendes historierne i nyfarvelagte udgaver. Foreløbig er man nået til nr 12.


Gammelpot handler om en ældre, lille, og rund vandringsmand. Altid tagende parti for dem, der har brug for hjælp. En livserfaren herre, med mange kloge ord og betragtninger. Gammelpot ejer en vadsæk, der altid indeholder lige netop det, han står og har brug for. Han kommer ud for en masse spændende oplevelser.

Fx i seriens første album, Den forkælede prinsesse, hvor Gammelpot kommer på en stor opgave, da han ansættes som huslærer for den top-forkælede prinsesse Pauline, og de jages af skurken Ludo Mundsmurt. Uhyret fra Tågesøen, hvor Gammelpot må løse hemmeligheden bag et mystisk og uhyggeligt væsen, der opskræmmer en landsby, og Gammelpot og den lumske læge, om en konge med sovesyge, hans datter prinsesse Liselotte, og livslægen med grumme ambitioner.


Det er velskrevne eventyr, der fint kan læses af både børn og voksne. Tegningerne strutter af energi, og byder på både sjove og tilpas uhyggelige karakterer.

Gammelpot er veludført på alle planer - har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme.

TTT nr 106 - Gammelpot
titel: Den forkælede prinsesse / Hemmeligheden om den skjulte dal /
Den lumske læge / Porten til Østen / Uhyret fra Tågesøen /
Skakten til Nordpolen / Broen til Vesten / Havet til Syden /
Festen på Falkensten / Smuglerborgen / Gammelpot og Knipse-Pif
Gammelpot og drilledyret

forfatter: Thom Roep
tegner: Piet Wijn
serie: Gammelpot
oversætter: Edith Månsson
forlag: Cobolt

Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 113mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer