Kbh 1987

Min nat med dig er tegnet af Fred Tornager og skrevet af Tomas Lagermand Lundme.


Historien foregår i København i 1987, og handler om den unge mand Mads. Han tjener penge som trækkerdreng på toiletterne under Rådhuspladsen. På Burger King møder han den jævnaldrene Janus. I første omgang er Mads afvisende over for Janus, men langsomt falder de i snak, trods deres åbenlyst forskellige liv.


Lagermand Lundme har en lang række romaner bag sig, Tornager har tidligere bidraget til antologier, men dette er hendes første udgivelse i eget navn. Sammen har de skabt en både rystende og vedkommende historie, der både rummer det grumme og det smukke. Der lægges ikke fingre imellem, når Mads' liv som trækkerdreng beskrives, men kontrasten findes i beskrivelsen af Mads' og Janus' spirrende venskab.


Det er fedt tegnet! Moderne i sin streg, og med fuld styr på virkemidlerne, i form af inspirerede og afvekslende layouts, konsekvent farvelægning, og dialogsider med fin fremdrift. Fungerer på en totalt overskudsagtig måde.

Min nat med dig er en historie det tager tid at ryste af sig. Særdeles veludført.

TTT nr 107 - Min nat med dig
titel: Min nat med dig
forfatter: Tomas Lagerman Lundme
tegner: Fred Tornager
forlag: Fahrenheit

Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 177mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer