Viden med humor

Her er to moderne og utraditionelle tegneserier, der er oplysende litteratur om et vægtigt emne i tidens debat: ligestilling.


Girls just wanna have fundamental human rights
Af Jessica Hallbäck


Jessica Hallbäck er svensk journalist og kunstner. I Stockholms metro vendte hun reklameskilte, og skrev sine egne budskaber på bagsiden, hvorefter hun satte dem op igen. Tegneserien er en videreførelse af dette projekt, og er i al sin enkelthed feminisme forklaret klart og kortfattet. Fakta og hæmmende sociale normer behandles i en blanding af tegninger, korte tekster, og fotos af forfatterens metrobudskaber. Tegningerne er på ingen måde er prangende, men de understøtter effektivt teksternes budskab. Det fungerer supergodt, og er både oplysende og tankevækkende.

Superfeministerne
Af Mirion Malle


Malle er fransk, og har med Superfeministerne skabt en tegneserie, der tackler, sexisme, samtykke, pigers kroppe, forestillinger om køn, seksuel identitet, og privilegier. I en blanding af forklarende tekster og talebobler, udpeger hun behændigt og argumenterende forskelsbehandling. Tegningerne er farvestrålende og udtryksfulde, teksten skarp og klar. Målgruppen er børn fra 10 år og op, men Superfeministerne kan fint læses af voksne.

For begge udgivelser gælder, at de med både humor og overskud forklarer, perspektiverer, og rådgiver, i et højaktuelt emne, der især har indflydelse på piger og kvinders hverdag.

Det er viden med humor, der heldigvis kun sjældent peger fingre, men forholder sig konkret til både historien og nutiden. Læs dem, og bliv klogere på nu og fremtiden.

TTT nr 121 - Mirion Malle og Jessica Hallbäck
titel: Girls Just Wanna Have Fun(damental human rights)
forfatter og tegner: Jessica Hallbäck
oversætter: Eva Obelitz Rode
forlag: Cobolt

titel: Superfeministerne
forfatter og tegner: Mirion Malle
oversætter: Lisa Kristensen Villeneauve
forlag: Cobolt


Download formidlingsvideo via Mediafire (MP4, tekstet, 60mb, 1920x1080 HD) - åbner i ny fane

Kommentarer